Vi elsker fester, og hvad er bedre end en god havefest på en varm sommerdag / aften? Lange danske sommeraftener er noget helt specielt, og en rigtig god ramme for alt fra fødselsdage til familiefester, eller måske blot en god undskyldning for at invitere nogle venner over i haven til cocktails.

Vi har samlet nogle tips til at sikre at festen bliver en succes. Det kan være svært at få overblik over alt der skal gøres og bestilles, men her er nogle råd, som også kan bruges som tjekliste, til at sikre at du har fået styr på de vigtigste ting.

Musik i haven - hvordan er det nu lige med det?

I Danmark må man gerne holde en havefest med musik, men skal du have live musik skal du først cleare det med naboer, afhængigt af om det er elektronisk forstærket. Som udgangspunkt er det OK at holde fest 2-3 gange om året, men kommer det over dette antal, skal man sikre sig med naboerne, at de er ok med det.

Der er ingen klare regler på området, og bliver politiet kontaktet i forbindelse med en havefest, så vurderer de først om tidspunktet er generende. Dvs. spiller du høj musik i haven kl. 2 om natten, så vil de give dig et opkald, og blot bede dig skrue lidt ned. På grund af lav bemanding kommer politiet meget sjældent ud til denne slags fester, med mindre der opstår optøjer.

Find et godt telt til lejligheden

Skal du være sikker på at det hele bliver en succes, uanset hvad vejrudsigten siger, så er det en rigtig god ide at sørge for at kontakte din lokale teludlejning, og få dem til at hjælpe med at finde et telt, der passer til omgivelserne.

Brink Teltudlejning er et fornuftigt bud, hvis du befinder dig i Jylland. Skal du bruge mindre havetelte på Sjælland, så tjek de gule sider eller søg lidt på nettet.

Telte til havebrug er som regel lette selv at stille op, og de leveres blot på din adresse på den ønskede dag. Så er du sikker på at have en god ramme for festlighederne.

Lav en nem (alkoholfri) velkomstdrink

Det er en god i de at starte festen med en velkomstdrink, og her er et forslag til en drink der er både alkoholfri, smager godt og som er meget nem at lave selv.

Det gode ved alkoholfri velkomstdrinks er, at alle kan være med til at smage på den. Der er altid nogen som primært deltager i første del af festen, og her er der også som regel børn til stede, og så er det dejligt, at alle kan være med til at nyde den gode start.

Ingredienser (pr glas):

1⁄2 dl koncentreret hyldeblomstsaft
2 dl danskvand
1-2 bær til pynt

Det bliver ikke nemmere end velkomstdrinken, som er baseret på hyldeblomstsaft. Det er blot at mikse danskvand i hyldedrikken, og så er du sådan set klar til at festlighederne kan begynde. Bærene er blot til at toppe den af, så det bliver flot at se på.

Hygge sidst på aftenen

Når der har været godt gang i festen i løbet af eftermiddagen og aftenen, så trænger gæsterne nok til at sidde lidt ned, og folk er formentlig blevet sultne igen. Her er det rigtig hyggeligt hvis man samles omkring enten et bål eller en af de moderne havepejse.

På det tidspunkt er en pølse med brød altid et hit, og det kan meget vel laves på en havepejs eller lign. Det smarte her er, at pejsen både kan bruges til at varme pølserne på, og at den samtidig også varmer de mennesker der sidder omkring den, hvilket kan være nødvendigt når man kommer sent hen på aftenen.

Det kan være en hyggelig måde at afslutte en god aften på, uanset om der er tale om en 50 års fødselsdag eller en firmafest i haven.