Snart er sommeren forbi og efteråret venter forude. En af efterårets store fester er halloween. En fest hvor du kan give den hele armen med pynt i huset og uhyggelig udklædning.

Vi giver dig et par ideer til, hvordan du pynter dit hus så det kommer til at ligne et uhyggeligt spøgelsesslot. 

Flagermus skal der til

Hæng en flok af flagermus op i loftet, på væggen og i træerne. 

Flagermus kan du selv lave ved enten at tegne en skabelon eller finde en på nettet. Herefter er det eneste du skal bruge sort karton, en hvid blyant til at tegne op med, en saks og snor.

Hvis det ikke er regnvejr eller blæser for meget, kan du hænge flagermus op i træerne ved indgangen til dit hus.

En anden oplagt ide til udendørs pynt er græskar, du kan læse mere om dem på BoligJournalen, hvor du finder et afsnit om halloween fest.

Edderkopper og spindelvæv

Du kan hænge edderkopper og spindelvæv op rundt i stuens hjørner, på spejlet på toilettet eller lad edderkopperne kravle hen over døren.

På samme måde som med flagermusene kan du selv lave edderkopper, alternativt kan du købe små edderkopper af plastik, de ligner til forveksling rigtige edderkopper.

De store spindelvæv kan du købe. De kan bruges til at få stuen til, at ligne et forladt rum på et gammelt spøgelsesslot.

Er der tale om en fest for børn, kan du i stedet for uhyggelige edderkopper lave en mere festlig udgave. 

Klip edderkopperne ud i farvet karton, giv dem store venlige øjne (du kan evt bruge rulleøjne) og lav ben ud af piberensere så ser edderkopperne pludselig mere sjove ud end ulækre.

En fest med konkurrencer

Du kan udfordre dine gæster med forskellige konkurrencer på dit spøgelsesslot og lade det bedste monster vinde. 

Del gæsterne op i hold eller lad dem dyste mod hinanden enkeltvis. Det kræver ikke det store at lave sjove konkurrencer til festen, hvor alle kan være med. 

Lav en forhindringsbane af toiletpapir, ja du læste rigtigt af toiletpapir. Hæng toiletpapiret op i et gangareal, hvor du kan få det til at nå fra væg til væg. Dekorer det evt med flagermus og edderkopper.

Konkurrencen kan være på tid,  hvor den der hurtigt kommer igennem banen får flest point. Du kan evt give strafpoint, hvis toiletpapir rives ned på vej igennem banen.

I det tidligere nævnte blogindlæg skrives der om, hvordan du laver en konkurrence, hvor der skal skydes dåser ned. Den konkurrence kan du også lave, i stedet for at dekorerer dåserne med heltemotiver, kan du dekorerer dem som spøgelser.

Ideer til spøgelser

Dit hus ligner ikke et forladt spøgelsesslot, før du har lavet et par spøgelser til det.

Og de er lette at lave, som du kan se på billederne nedenfor, kan de laves af hvide balloner som du tegner ansigter på og evt limer et par strimler tyndt papir på.

Gamle lagner eller duge fungerer også glimrende som spøgelser, mal øjne og mund på dem og hæng dem op.