Prisgaranti på alle varer
Danmarks bedste udvalg
Fragt 29 DKK (gratis v. 500 DKK)
0item(s)

Din kurv er tom.

Product was successfully added to your shopping cart.
Fri fragt? Køb for 500 DKK mere!

Isterninger og knust is til fest


    Få leveret isterninger eller knust is til din fest

    Når du skal holde en fest, så er isterninger eller knust is et must til jeres drinks/cocktails eller til at holde jeres andre drikkevarer kolde. Du kan nemt bestille is online, og enten selv afhente eller få det leveret på din adresse. Vi giver dig det fulde overblik over mulighederne her...

    Fakta omkring is til fest:

    • Du kan enten vælge isterninger eller knust is
    • Knust is er en lille smule dyrere end isterninger
    • Du kan vælge at afhente isen selv eller få den leveret direkte til dig
    • Du får leveret isen i enten en termoboks eller en pose
    • I en termoboks kan isen holde sig i 2-3 dage
    • Uanset is-type bestilles det i portioner af 25kg
    • En god hovedregel er at du skal bruge 1kg pr. deltager til festen

    Nu har du fået lidt information omkring bestilling af is til din fest i stikordsform - herunder vil vi gå mere i dybden med de forskellige muligheder du har.

    Skal jeg vælge isterninger eller knust is?

    Dette afhænger fuldstændig af hvad isen skal bruges til. Hvis du skal bruge isen til drinks eller cocktails som fx en Mojito, så er knust is det oplagte valg. Men til andre mere simple drinks kan almindelige isterninger være bedre.

    Knust is er ganske enkelt blot isterninger der er slået i stykker, så den eneste forskel på de to ting er altså selve størrelsen på is-stykkerne. Valget mellem de to forskellige typer skal altså træffes med baggrund i hvad isen skal bruges til.

    Hvis isen skal bruges til fx at nedkøle drikkevarer i nogle baljer, så er isterninger det oplagte valg, ganske enkelt fordi det i dette tilfælde ikke vil gøre nogen forskel hvilken type is det er, og at isterninger er billigere end knust is. Vær desuden opmærksom på, at nogle leverandører kalder isterninger for isklumper, men de er reelt det samme produkt. 

    Skal jeg få isen leveret eller afhente den selv?

    Dette spørgsmål afhænger i høj grad af hvor langt du befinder dig fra leverandørens islager. Hvis det ligger 10 minutters kørsel fra dig, og du har nem adgang til en bil, så er det jo oplagt at afhente isen selv. Men bor du langt fra hvor isen kan afhentes vil det være belejligt at få det leveret direkte til din dør. 

    Prisen for levering af is afhænger af hvor i landet det skal køres hen til. Typisk koster det fra 200 kr. op til 500 kr. alt efter hvor langt fra islageret du befinder dig, og hvornår du skal have det leveret (hverdag/weekend, dag/aften). Nogle McDonalds restauranter tilbyder desuden også, at du kan købe isterninger hos dem, såfremt du bestiller dagen før. 

    Hvor længe kan isen holde?

    Hvis isen leveres i en termoboks kan den typisk holde 2-3 dage inden den begynder at smelte for alvor. Teknisk set smelter den jo hele tiden lidt, men det er først efter 2-3 dage at det bliver et problem. Du bør derfor ikke købe dine isterninger eller knust is mere end 2 dage før de skal bruges - jo kortere tid før de skal bruges, jo bedre. Og specielt hvis isen blot opbevares i en pose, så bør du sørge for at købe dem samme dag som de skal bruges.

    Hvor meget is skal jeg bruge?

    Det er rigtig svært at sige hvor meget is du skal bruge til fest, da det afhænger af hvad isen skal bruges til. Vær dog opmærksom på at is typisk sælges i portioner af 25kg. Sådan en portion siger man består af ca. 1.500 isterninger, og kan bruges til ca. 400 drinks, alt efter hvor meget is du bruger pr. drink.

    Til de fleste fester hvor isen kun skal bruges til drinks vil 25kg derfor være nok, men holder du en ekstra stor fest kan det være nødvendigt med to af disse portioner. Og skal isen bruges til nedkøling af drikkevarer, så kan det også være nødvendigt med mere is, da det kræver store mængder af is at holde flasker og dåser kolde.

    Hvad kan jeg købe med som tilbehør?

    Når du har besluttet dig for hvilken type is du vil have, så skal du tage stilling til om du skal have noget tilbehør med. Nogle steder er selve det at købe isterninger blot en pose med isterninger, og her skal du altså evt. tilkøbe en termoboks så isterningerne kan holde sig bedre.

    Du kan også tilkøbe en isske som altså er beregnet til at skovle is med. Dette gør brugen af is mere hygiejnisk, og er specielt oplagt ved brug til drinks. Sådan en skovl er typisk lavet af enten plastik eller metal, og koster altså lidt ekstra at få med, med mindre den indgår i den pakke du køber.

    Hvad kan isen bruges til?

    Både knust is og isterninger kan bruges til alverdens formål. Til både private arrangementer og firmafester er is meget populært - for hvem gider lunkne drikkevarer? Det er altså vigtigt at du har rigeligt med is til din fest, så du ikke pludslig løber tør. Vi ved alle, at det faktum at være drikkevarer er kolde gør smagsoplevelsen meget bedre. Så det er altså ærgerligt at have brugt masser af penge på dyre drikkevarer, og at gæsterne så må drikke dem lunkne fordi man ikke har nok is.

    Du kan også benytte dig af tøris. Tøris er ideel til hurtigt at nedkøle drikkevarer, men kan også benyttes til at skabe festlige røgeffekter, uden at det er skadeligt for helbredet på nogen måde. Denne røg lugter desuden ikke, så der er ingen undskyldninger for ikke at prøve at lave et spektakulært røg show!