Prisgaranti på alle varer
Danmarks bedste udvalg
Fragt 29 DKK (gratis v. 350 DKK)
0item(s)

Din kurv er tom.

Product was successfully added to your shopping cart.
Fri fragt? Køb for 500 DKK mere!

Festivaltelte


    Man har ikke været rigtig på en festival, hvis man ikke har sovet i telt under begivenheden, der ofte kan tage fra nogle dage op til en hel uge. Det er simpelthen god festivalstil at sove i telt, og hvis man ikke har mod på at medbringe sit familietelt eller campingtelt til begivenheden, så er festivalteltet den ideelle løsning. Et festivaltelt lyder måske lurvet og sparsomt, men faktisk kan man få både store og små telte i forskellige kvaliteter, der indeholder samme gode funktioner, som de telte, vi normalt kender i forhold til ventilering, vand- og fugtmodstand med videre. Skal det være minimalistisk eller luksus – det er op til din egen vurdering af det behov, du har.

    Når man tager med vennerne til festival skal det være sjovt, og det handler ikke mindst om at feste, more sig og nyde en fantastisk stemning sammen – både på festivalpladsen og i campingområdet. Det går indimellem hårdt ud over de ting, man tager med på festivalen, deriblandt teltet, der skal lægge teltdug til mange ting. Derfor er et festivaltelt heller ikke så dyrt, som almindelige partytelte, da det ikke er designet til at skulle holde i flere år. Men derfor kan du nu sagtens bruge festivalteltet flere gange, hvis du bare passer lidt på det under festlighederne.

    Når det bliver sommertid, bliver det samtidig festivaltid over hele Danmark. Vi elsker mildest talt at pakke rygsækken, soveposen, teltet og liggeunderlaget og drage kortere eller længere væk for at tage til især musikfestival i de store festivalbyer som Roskilde og Skanderborg, ligesom flere og flere byer kommer med på listen over byer, der stolt arrangerer kultur med fest, farver og fuld tænding på rækken af begivenheder ved eventen.

    Men der skal jo noget forberedelse til. Det gælder ikke mindst overvejelserne om, hvor og hvordan, man skal kunne sove om natten og hvile sig i løbet af de lange dage og aftener. Er teltet i god stand, eller skal der købes nyt? Soveposen blev måske våd og fugtig sidste gang, så er den i stand til at yde varme og læ igen i år? Endelig er det vigtige liggeunderlag ikke længere så behageligt, som det har været engang og skal udskiftes med et nyt? Det er nemlig vigtige detaljer, der helst skal være på plads, inden du kan pakke telt, sovepose og liggeunderlag og tage på festival eller campingtur i den danske eller udenlandske sommer, som jo kan byde på lidt af hvert i det skiftende vejr, hvor nætterne kan blive både kolde og klamme.