Oversigt: Klik og spring direkte til spillet
1: Pyramide (kortspil)
2: Drukfisk (kortspil)
3: Vandfald (kortspil)
4: Fifa drukspil
5: Tour de France druk
6: Ludo drukspil
7: Det tomme glas (terningespil)
8: Meyer (terningespil)
9: 16 (terningespil)
10: Træmand (terningespil)

Hos Festli.dk har vi samlet 10 sjove drukspil med kort, terninger eller andet. Bevæg dig ned ad siden for at se alle spillene, eller klik på et i oversigten for at springe direkte til et specifikt spil.

1) Pyramide (kortspil)

Pyramide er ét af de mest kendte drukspil, og det er både sjovt, nemt at lære og utrolig effektivt. Med en god hukommelse, lidt pokerbluff og held, så kan du blive den helt store vinder, og dele en masse tårer ud i løbet af spillet – er du derimod ikke så god til at huske, og kan du slet ikke holde masken, så kan du godt forberede dig på at blive godt bedugget i løbet af spillet. 

Info om spillet:

  • 1 kortspil på 52 kort (ingen jokere med)
  • Masser af alkohol – alle deltagere skal sidde med en hel genstand klar
  • Minimum 2 deltagere – op til ca. 6-8 personer 

Kort forklaring:

Alle deltagere skal have 4 kort på hånden, som kun må ses ved start. Dernæst laves en pyramide af 5 rækker, hvor kortene placeres enten vandret (normal) eller lodret (dobbelt op). Hver gang der trækkes et kort skal deltagere sige, om de har kortet eller ej (her kan også bluffes), så på den måde kan der så uddeles tåre. 

LÆS OGSÅ: De bedste scorereplikker til både ham og hende

2) Drukfisk (kortspil)

Langt de fleste kender spillet fisk, og det er netop dette spil om igen, blot med alkohol som en del af prisen, og det kan hurtigt blive en rigtig sjov aften, hvis Drukfisk kommer på banen. Det kræver intet andet end nogle gode kort og lidt held, og så kan du få delt en masse alkohol ud til dine venner. 

Info om spillet:

  • 1 kortspil på 56 kort (inkl. jokere)
  • Rigeligt med alkohol – alle deltagere skal have en fyldt genstand klar fra start
  • Minimum 2 deltagere – op til ca. 4-6 personer 

Kort forklaring:

Er man 2 deltager skal hver have jer have 7 kort på hånden, og er i 3 eller derover, så skal I have 5 kort hver. Derefter gælder det blot om at samle stik med resten af kortene, som lægges på bordet mellem jer. Ved Drukfisk fordeles stafferne ud som følgende:

1 genstand = 6 tåre

  • Adspurgt person siger fisk = drik selv 2 tåre
  • Stik med kort fra 2-10 = vælg en person der skal drikke 4 tåre
  • Stik med billedkort (knægt, dame, konge) = vælg en person der skal drikke 5 tåre
  • Stik med ES = vælg en person der skal drikke 1 hel genstand
  • Stik med Joker = vælg en person der skal drikke 8 tåre

3) Vandfald (kortspil)

Vandfald er også et yderst populært spil til fester, og her skal man virkelig passe på med ikke at være den uheldige, for så får man i sandhed slukket sin tørst. Spillet er nemt at lære, og det er ligeledes utrolig godt til forfester, da det ikke nødvendigvis tager alt for lang tid, men til gengæld er yderst effektivt!

Info om spillet:

  • 1 kortspil på 56 kort (inkl. jokere)
  • 1 flaske uden låg (oftest anvendes en ølflaske)
  • Minimum 2 deltagere – ubegrænset maks. antal deltagere – alle skal have alkohol klar!

Kort forklaring:

Alle kort placeres rundt om den tomme flaske, og så trækker man ellers skiftevis et kort, og udfører funktionen af kortet (som er bestemt på forhånd). Når funktionen er udført skal kortet placeres på den tomme flaske. Vælter man kortene ned fra flasken lyder straffen at bunde en genstand. 

Hvis du leder efter en grundig gennemgang af de officielle regler til vandfald kan du finde det lige her.

4) FIFA drukspil

FIFA drukspil er det absolut bedste spil indenfor drukspil, og særligt i drengenes øjne (piger er bestemt også velkomne). Der findes intet bedre end FIFA og øl, og det er en super kombination, hvis man skal varme op til en god bytur.

Info om spillet:

  • 1 Playstation eller Xbox med FIFA (altid den nyeste udgave!)
  • En pokkers masse alkohol (cider er IKKE tilladt!)
  • Mellem 2 og 4 deltagere (afhænger af antal controllere)  

Kort forklaring:

Der spilles en kamp, og så afhænger spillet blot af kampens udfald:

5 slurke = en hel genstand

  • Modstanderen scorer mål – Der skal drikkes en hel genstand
  • Modstanderen scorer mål udenfor straffesparksfeltet – Der drikkes 1½ genstand.
  • Dommeren uddeler gult kort til din spiller – Drik 4 slurke
  • Dommeren uddeler rødt kort til din spiller (både direkte og ved to advarsler) – Din genstand bundes
  • Du begår frispark – Drik 4 slurke
  • Dit begår straffespark - Drik 6 slurke
  • Du dømmes for offside – Drik 4 slurke
  • Du brænder et straffespark – Drik en hel genstand
  • Du lavet selvmål – Drik en hel genstand
  • Du skader en modspiller – Drik 4 slurke
  • Du giver modstanderen et hjørnespark – Drik 2 slurke
  • Du giver modstanderen et indkast – Drik 1 slurk
  • Du pauser spillet midt i kampen (lovlig undskyldt ved skader) – Drik 4 slurke
  • Du giver op og forlader kampen før slutfløjt – Drik 4 genstande

Efter kampfløjt:

  • Du taber kampen – Drik en hel genstand
  • Kampen ender uafgjort – Drik 4 slurke
  • Antal mål scoret imod dig? – Drik 4 slurke pr. indkasseret mål
  • Du slutter kampen uden at score mål – Drik 6 slurke

5) Tour de France

Sommeren er lig med Tour de France, men hvorfor ikke gøre det lidt sjovere at se de mange ryttere cykle afsted? Tour de France drukspil gør enhver etape festlig, og vi kan hos Festli.dk varmt anbefale jer at prøve dette drukspil! Fordelen ved dette spil er, at der ikke som udgangspunkt er forskel på deltagerne, og alle skal drikke præcis det samme. 

Info om spillet:

  • 1 tv med Tour de France på TV2 (Rolf, Ritter og Leth som kommentatorer) 
  • Nok alkohol til at komme igennem hele etapen

Kort forklaring:

Reglerne er meget enkle og ligetil:

1 hel genstand = 5 tåre

  • Er der udbrud af sted – alle drikker 5 tåre
  • Udbruddet har over tre minutter ned til feltet – du bunder din genstand
  • Der opstår styrt på etapen – alle drikker 4 tåre
  • Når Rolf Sørensen taler om bedrifter (egne eller andres) – alle drikker 3 tåre
  • Når Jøren Leth taler om Frankrigs historie – alle drikker 2 tåre
  • Når klassement rytterne går i angreb  – alle drikker 3 tåre pr. angreb
  • Vinder Contador etapen – alle drikker en øl
  • Vinder en dansker etapen – alle drikker 2 øl

Det er også tilladt at finde på flere regler her.

LÆS OGSÅ: Verdens bedste Mojito opskrift

6) Ludo drukspil

Det traditionelle og meget kendte familiespil Ludo er også særdeles sjovt som drukspil, og her kan man virkelig få nogle gode grin, og samtidig få stillet tørsten. Flere og flere anvender brætspil som drukspil, fordi det er utrolig hyggeligt med brætspil, og en smule nostalgisk at spille spil, som man var barn – dog med den lille krølle, at der er alkohol indebåret som straf. 

Info om spillet:

  • 1 Ludo brætspil + tilhørende terning
  • 2-4 spillere
  • En masse alkohol

Kort forklaring:

Spillereglerne er ikke anderledes end i almindelig ludo, og straffene uddeles som følgende:

8 slurke = 1 hel genstand

  • Lander en spiller på en globus – alle drikker 2 slurke
  • Lander en spiller på en stjerne – spilleren må give 6 slurke til en modspiller
  • Får en spiller en brik i mål – spilleren må give 8 slurke til en modspiller
  • Slår en spiller en 6’er – modstanderne skal drikke 2 slurke
  • Ved færdigt spil – 2. pladsen drikker 2 slurke, 3. pladsen 4 slurke og 4. pladsen 6 slurke. 

7) Det tomme glas (terningespil)

Det tomme glas er et rigtig sjovt og moderne drukspil, som mange spiller i gymnasiet i fredagscaféerne og til fester. Spillet er utrolig enkelt, og kan virkelig gøre en i godt humør, idé det ikke tager særlig lang tid at færdiggøre.

Info om spillet:

  • 1 terning (har I ikke sådan en, så kan I hente en app ned)
  • Mindst 2 personer – max. 6 spillere
  • 6 blanke stykker papir og 6 glas
  • Mindst to forskellige typer alkohol 

Kort forklaring:

Spillet er meget ligetil. Der hældes forskellige mængder af alkohol i de 6 glas, og de placeres ovenpå hvert sit papir, som har tallene 1-6. Dernæst starter den yngste med at slå med terningen, og tømme det glas, som står på nummeret. Sådan fortsætter det indtil alle glas er tømt. 

8) Meyer (terningespil)

Langt de fleste har lært at spille Meyer, og det er da også et af de mest populære terningespil herhjemme, hvilket dels skyldes, at det er nemt at forstå, dels fordi det er ubegrænset, hvor mange deltagere, der kan være med i spillet. Ligeså gælder det for Drukmeyer, og det gør det hyggeligt at spille til privatfester og forfester, hvor der skal lades op til en knald god bytur!

Info om spillet:

  • 2 raflebægere + 2 terninger + 1 terning hver, der tæller livene
  • Alle deltagere skal sidde klar med alkohol fra start 

Kort forklaring:

Der spilles blot efter de officielle Meyer regler (findes online), og strafsystemet lyder således:

1 genstand svarer til 6 slurke

  • 32-43 – Der skal drikkes 1 slurk
  • 43-65 – Der skal drikkes 2 slurke
  • Par 1-6 – Der skal drikkes 4 slurke
  • Lille Meyer – Der skal drikkes 5 slurke
  • Meyer – Der skal drikkes 8 slurke 

Det er ligeledes muligt at lave et strafsystem efter spillet er afsluttet, hvor taberen naturligvis drikker mest og så fremdeles. Rigtig god fornøjelse! 

LÆS OGSÅ: 10 sjove festlege

9) 16 (terningespil)

Hvis I ønsker at starte en rigtig god fest, og gerne vil være i utrolig godt humør, så er det blot med at finde en masse terninger frem og spille 16. Kender du det ikke allerede, så kan du finde nogle detaljeret regler på internettet, eller læse den korte forklaring nedenfor. I vil helt sikkert få en masse alkohol indenbords, og samtidig komme i godt humør, hvilket er formålet med spillet – selvom der naturligvis spilles for at vinde! 

Info om spillet:

  • 1 terning pr. spiller (brug evt. app, hvis I mangler terninger) + 1 terning til at spille med
  • 3 – 6 deltagere kræves
  • En masse alkohol (alle skal have 1 genstand klar ved spilstart) 

Kort forklaring:

Første person starter med at slå med sin terning, og så er det næste mands tur. Det øjne anden manden slår lægges til det første slag, og sådan fortsætter det. Den person, som rammer 16 eller derover skal bunde en øl. Er man i fare for at slå 16, kan man vælge at opgive, og starte fra 0 igen. Det koster dog et liv på ens egen terning (går fra 6 à 5). Når man har 1 liv tilbage skal man også bunde en øl, og taber man, koster det yderligere en hel øl.

10) Træmand (terningespil)

Træmand er vel nok et af de mest enkle og ældste drukspil herhjemme, men ikke desto mindre er det utrolig sjovt og fortsat meget populært. Der kræves blot nogle terninger, minimum 3 friske deltagere og så kan legen ellers blot begynde. Der er ingen tvivl om, at I kan varme godt op med træmand, og alle får med garanti et par genstande indenbords.

Info om spillet:

  • 2 terninger + 1 blok papir
  • Minimum 3 deltagere – ingen begrænsning.
  • Alkohol i massevis (deltagerne skal sidde klar med én genstand fra start) 

Kort forklaring:

Reglerne findes i mange forskellige varianter, men helt generelt lyder de, at den, der først slår en 3’er, skal vælge en træmand, og dernæst skal træmanden drikke en tår hver gang der slås en 3’er. Slår træmanden selv en 3’er, skal han væge en ny træmand osv. De andre øjne giver så forskellige udfordringer, straffe og fællesskåle, eksempelvis giver summen 5 en fællesskål, 7 retten til at gå på toilet, 9 straffen om, at personen til venstre skal drikke en tår osv. Resten af reglerne kan I læse jer frem til online. God fornøjelse med træmand!