Ingen fest uden musik. Musik kan sætte den helt rigtige stemning og få ens gæster til at føle sig feststemte og godt tilpas. Den type musik, du skal afspille, afhænger dog i høj grad af festen og ikke mindst gæsterne. Derudover er der også forskellige måder at afspille musik på, såsom live band eller et DJ set.

Få et overblik over mulighederne her, hvor vi guider dig til at fuldende festen med musik. Så er du godt klædt på til at skabe rammerne for en uforglemmelig fest.

 

Afspil en playliste – den budgetvenlige løsning

Med en playliste får du en fleksibel og økonomisk løsning, der stort set kun kræver nogle gode højtalere. Du kan sammensætte din egen spilleliste med særligt udvalgte sange, der betyder noget for dig og dine gæster, eller du kan vælge at afspille en playliste fra en musiktjeneste. Uanset om du selv sammensætter listen eller ej, bør du huske at tilgodese alle aldre, så der er noget for enhver smag.

Et godt råd er at lade første del af playlisten være mere rolig og egnet som baggrundsmusik, mens I spiser. Den anden halvdel kan så være mere dansevenlig med et up beat tempo, så gæsterne får lyst til at sætte gang i festen.

 

Skab en unik oplevelse med live musik

Live musik kan noget helt specielt. Det skaber en unik stemning, som ikke kan sammenlignes med at spille optagede numre. Det er derfor perfekt til de særlige lejligheder, der markerer livets milepæle, såsom en reception, et bryllup, et sølvbryllup, en 40 års fødselsdag og så videre.

En af de første ting, du skal forholde dig til, hvis du gerne vil have live musik til din fest, er, om det skal være én sanger eller flere musikere, f.eks. et band.

 

En solist er et oplagt valg til brylluppet. Det kan eksempelvis være som en del af en tale eller som et smukt indslag i kirken. Dygtige sangere kan nemlig være med til at formidle de følelser, som ikke altid kan nedfældes i en tale. Solister kan ligeledes være et godt valg til den mere afdæmpede fest eller starten af en fest under velkomsten og spisningen – inden det for alvor går løs på dansegulvet.

Hvis du ikke lige kender en dygtig sanger, kan du bruge en service som Eventzonen.dk. Her kan du booke talentfulde sangere, der matcher dit behov. Du kan angive budget, se billeder og høre, hvordan sangeren synger. Der er desuden anmeldelser, der beskriver andre brugeres oplevelser.

 

Du kan også vælge at gå efter flere musikere. Med få musikere, eksempelvis en sanger og en pianist, sikrer du den intime stemning, der kendetegner én musiker. Men skal du holde en fest med masser af sjov og ballade, er et band det helt rette valg. Gå eventuelt efter et band, der har et bredt repertoire og spiller musik fra flere årtier – på den måde sikrer du, at der er gode hits til alle dine gæster.

Musikere er dog ikke forbeholdt store fester. Med genrer som jazz og klassisk musik sikrer du en elegant og hyggelig stemning, der fungerer som stemningsfuld baggrundsmusik til events som en reception eller et åbent hus. Her kan én musiker sagtens være nok til at skabe den helt rette stemning. Brug igen en service som Eventzonen.dk til at finde den perfekte musiker, og kig eventuelt efter flere anmeldelser på Trustpilot. Så har du flere anmeldelser, der hjælper dig med at træffe det helt rigtige valg.

 

Få gang i dansegulvet med en DJ

DJ’s forbinder man typisk med lidt yngre gæster, men sådan behøver det ikke at være. Som udgangspunkt handler DJ’ing egentlig bare om at mixe forskellige numre og skabe god stemning. Derfor kan en DJ være et oplagt valg til den vilde fest, hvor der skal samples dansabelt musik, men det kan også være et fint valg til en mere familiepræget fest, hvor man gerne vil have en professionel til at spille musik og gøre oplevelsen mere lækker.

Husk at få en god snak med DJ’en inden, hvor du briefer om lejligheden og den ønskede genre. Ikke alle DJ’s spiller præcis, hvad gæsterne beder om, da de har en bestemt stil, de gerne vil holde sig til. Derfor er det vigtigt at forventningsafstemme inden festen.

 

Uanset hvilken type musik, du vælger, ønsker vi dig og dine gæster en god fest!