Sådan skriver du en god sang eller tale til festen

Skal du skrive en sang eller tale til festen, så er du – sandsynligvis – opmærksom på, at du står over for en udfordring. Der er mange relevante overvejelser, du gør skal gøre dig i denne forbindelse. Nogle af disse aspekter har naturligvis større betydning end andre. Dette gør sig gældende, hvad end du har i sinde at skrive en festlig sang eller dybfølt tale.

Skal stemme overens med festens stemning

Det mest essentielle er, at du formår at tilpasse enten sang eller tale til festens stemning. En humoristisk tale, hvor der udleveres diverse personlige eskapader egner sig typisk bedre til en polterabend frem for et bryllup. Det samme gør sig gældende i forbindelse med sangskrivning. Derfor er det essentielt, at inddrage festens stemning i din skriveproces. En forkert tale eller sang kan hurtigt ændre stemningen til det værre. Omvendt kan en velskrevet tale eller sang med øje for såvel festens stemning som gæster i stedet ændre stemningen til det bedre. Det er selvfølgelig formålet med din sang eller tale, at det skal skabe en vis stemning, hvad end lattermusklerne skal aktiveres eller tårekanalerne skal åbnes.

Forsøg at gøre den personlig

Hvis du skal skrive en sang eller tale til et festligt arrangement, så skrives denne typisk med særligt fokus på den eller de personer, der afholder dette arrangement. Det gør sig gældende, hvad end det er en konfirmation, børnefødselsdag eller et bryllup. Derfor bør du også gøre en indsats for at gøre den personlig, men dog uden at overskride grænserne. I forsøget på at opnå dette, kan du f.eks. inddrage gode citater fra modtager af den givne tale eller sang. Husk dog på, at sådanne indslag ikke bør optage for megen tid, hvorfor det næppe er en god idé at medbringe en tale pålydende 10 A4-sider. Du bør i stedet fokusere på at være kort og specifik, hvilket oftest er dette, der er den mest vanskelige del.

Skriver du en sang, så brug en kendt melodi

Hvis du skal skrive en sang, så er det selvfølgelig også et fokuspunkt, at de øvrige gæster til festen, kan synge med. Det er derfor vigtigt, at du finder en melodi, de fleste kender. Er du i tvivl om valget af melodi, kan du bl.a. finde inspiration blandt kendte børnesange, da dette er melodier, de fleste har kendskab til, og flere vil derfor synge med på sangen.

Vær omhyggelig

At skulle skrive en tale eller en sang til en festlig begivenhed, er ikke en hurtig affære. Der er mange tanker, der skal gøres. Dertil er det yderst sjældent, at første udkast er brugbart. Ofte er det nødvendigt at bruge samme mængde tid på tilpasninger, omskrivning og deslige, som du har spenderet på at skrive det første udkast til enten din sang eller tale. Føler du ikke, at du har tiden til at producere en omhyggeligt udført sang eller tale, så er det bedre, at du i stedet overlade denne opgave til én af de øvrige gæster. Et godt tip er dog, at du starter i god tid, såfremt invitationen til den givne fest er modtaget i god tid.