Tinder logoDating-app'en Tinder blev ekstremt populær i Danmark i 2014, og kan i dag tage æren for en stor del af de dates der bliver arrangeret rundt omkring i landet. I starten var det primært unge der brugte det, fordi de så det som et fedt alternativ til de klassiske dating-sider på internettet, men siden da er de voksne også kommet med på bølgen.

Men spørgsmålene i forbindelse med Tinder er mange:

  • Hvad skriver man på Tinder?
  • Hvordan starter man en samtale på Tinder?
  • Hvad er de bedste Tinder åbninger?
  • Hvordan scorer man på Tinder? 

LÆS OGSÅ: De bedste scorereplikker til både ham og hende

Når man læser disse populære spørgsmål står det hurtigt klart, at en af de primære udfordringer for folk der gerne vil have succes med at bruge Tinder til at finde en date primært handler om, hvordan man får samtalen startet på en god måde. Man kender jo slet ikke hinanden, så hvad skal man lige skrive?

Sådan skal du starte en samtale på Tinder

Når du "har fået et match" på Tinder bliver du i første omgang glad, men hurtigt bliver denne følelse erstattet med spørgsmålet om, hvordan du skal åbne samtalen. Et godt tip her er at tjekke dit matchs profil ud, og se om vedkommende har skrevet en tekst omkring sig selv. I så fald er det et must at læse denne grundigt, fordi dette er din bedste kilde til viden om personen. Og denne viden kan du så bruge til at stille et spørgsmål i den første besked, som bliver taget godt imod.

Kan du finde en kæreste på Tinder?Hvis du fx er matchet med en pige, og hun skriver at hun elsker at læse bøger, så spørg ind til det emne. Måske du også selv er glad for at læse, og så kan du skrive det. Måske hader du selv at læse, og så er dette også fair at skrive. Bare prøv at få samtalen i gang. Vær' ikke bange for at stille et lidt provokerende spørgsmål - ellers kan det hurtigt blive en kedelig samtale, og det er der ingen der tænder på.

Hvis vedkommende du matcher med ikke har givet nogen informationer om sig selv, så er det straks sværere. Her kan du i stedet for bruge billederne på profilen til at få et indtryk af personen, og på den måde finde noget at skrive om. Hvis du fx matcher med en fyr som har et billede hvor han viser sin meget veltrænede krop frem, så kan du provokerende spørge ham, om "han har andet at byde på end en flot overkrop" eller lign. Vis at du har gjort bare en lille indsats for at få et indtryk af vedkommende, så er dine chancer for succes altid større.

I tilfælde af at du slet ikke kan finde noget relevant at skrive som "Tinder åbner" som relaterer sig til dit match, så kan du være nødt til at skrive noget "generelt". Her bliver det hurtigt kikset, men hellere skrive noget lidt plat end at skrive ingenting, hvis du synes at dit match ser interessant ud. Du kan fx være lidt ironisk omkring selve Tinder-konceptet ved at åbne samtalen med at skrive "Skal vi være kærester?" - fordi ironien er så tydelig, så vil du ofte få et svar. Du kan også benytte en kikset scorereplik såsom "Har du et telefonnummer? Jeg har nemlig glemt mit". Du kan alternativt også skrive noget helt vildt underligt, som fx "Skal vi røve en bank sammen?" eller "Hvad er din favorit-ting ved ananas?".

Det vigtigste er bare at du får samtalen startet, og undgå gerne at stille alle de klassiske "seriøse" spørgsmål, fordi det bliver for kedeligt. Lav hellere lidt sjov, og så kan du få de vigtige ting at vide når i rent faktisk mødes. Og vær' ikke ked af at du ikke får svar fra alle du skriver til - det er en del af gamet. Der findes ingen Tinder åbnere som virker for alle, men prøv dig frem.

Men hvordan får jeg overhovedet nogle matches?

Udfordringen med at finde ud af hvordan man skal åbne samtalen kommer først efter at du rent faktisk har fået et match. Og til dette har jeg også nogle tips jeg gerne vil dele.

Tinder swipeDine billeder er alt: På Tinder er dine billeder altafgørende, og derfor bør du overveje nøje hvilke billeder du vælger til din Tinder-profil. Som du nok ved bliver billederne hentet fra Facebook. Den vigtigste regel omkring dine Tinder-billeder er, at dit første billede kun skal vise dig selv, og ingen andre.

LÆS OGSÅ: 10 sjove drukspil med kortspil eller terninger

Det er en god idé at have billeder hvor du er sammen med andre, da det giver et indtryk af at du er en social person, men lad være med at forsøge dette med dit første billede allerede, for så ved folk ikke hvem på billedet der er dig, og det vil få mange til at swipe den forkerte vej. 

Hvad kan du ellers gøre? Jamen når du har styr på billederne, så er der reelt kun én yderligere mulighed for at forøge dine chancer for at få flere matches, og det er ved at tilføje en profiltekst. Som du kunne læse i første afsnit af denne artikel, så er profilteksten en god mulighed for folk til at få et indtryk af hvem du er. En profiltekst kan også have en negativ effekt på din mængde af matches, men okay, hvis folk ikke kan lide det du har skrevet om dig selv, så er I sikkert ikke et godt match alligevel.

Hvad er dit mål med at bruge Tinder?

Hvad er Tinder egentlig når det kommer til stykket? Det er der meget delte holdninger til i Danmark. Er det en app hvor du hurtigt kan finde en at hygge dig med en enkelt aften, eller kan man rent faktisk finde en kæreste?

Det er meget forskelligt hvilken indgangsvinkel Tinder-brugere har til app'en. Nogle vil bare gerne møde en sød pige eller en sød fyr uden at have noget krav om at det nødvendigvis skal føre til et forhold. Andre er kritiske overfor denne holdning, og ser Tinder mere som en score-app end en dating-app.

Min egen oplevelse er, at Tinder generelt skaber værdi i mange menneskers liv. I min vennekreds kender jeg mange der har mødt en del piger og haft hyggelige stunder med dem, og nogle af dem er de også blevet kærester med, og er det stadigvæk den dag i dag. 

LÆS OGSÅ: Verdens bedste Mojito opskrift

Men hvorfor er du på Tinder? Er det bare for at score, eller søger du et seriøst forhold? Ingen af de to ting er jo pr. definition bedre end den anden, så lad være med at være flov over det, hvis du bruger Tinder uden at have til hensigt at finde en kæreste.

Som jeg ser det er "Tinder dating" helt genialt, fordi du ikke som sådan behøver at oprette en profil og skrive en masse om dig selv. Du skal egentlig bare installere det, og så er du i gang.

Afrunding

Med denne artikel har jeg prøvet at besvare nogle af de mest hyppige spørgsmål folk har omkring Tinder dating, som primært handler om hvad man skal skrive når først man har fået et match. Dette indebærer mine egne erfaringer med de bedste Tinder åbninger, og dermed hvad jeg har haft størst succes med at skrive som første besked på Tinder, samt hvad jeg har hørt fra mine venner.

Tinder flamme

Artiklen er et forsøg på at besvare nogle af de spørgsmål som jeg kan se at folk stiller Google. Synspunkterne i artiklen skal ikke ses som det endelige svar på spørgsmålet "sådan scorer du på Tinder" eller lign., men blot som en inspirationskilde til dig som ønsker en ny vinkel på den populære dating-app. Artiklen skal altså blot ses som en guide med hjælp og gode råd. En officiel Tinder guide findes ikke, men forhåbentlig er du blevet en smule klogere.

Hvis du går ind på Tinder.dk vil du opleve at du kommer ind på en reklameside, fordi de ikke selv har købt det danske domænenavn. Deres officielle hjemmeside er derfor GoTinder.com. Der er dog ikke så meget at se inde på hjemmesiden, og det er også helt naturligt, da deres primære produkt jo er selve app'en, som de også opfordrer folk til at downloade. Og når du skal finde app'en i App Store, så husk at den hedder Tinder og ikke Tender, som nogle staver det.